1400-tallets musik: Oversigt
(stærkt forenklet, bl.a. uden hensyntagen til instrumentalmusik)
Kirkesang (monofon) – lang historie og en stor, kompleks teoridannelse, rigt varieret med mange lokale repertoirer.
Også mange ikke-lærde repertoirer, som dog bygger på erfaringer (måske især udførelsesmæssige) fra den lærde tradition.
Populær sang (monofon) – har også en lang historie, som dog ikke er nedskreven eller kun sporadisk optræder i kilder, som ikke stammer fra sangens eget miljø. Det samme gælder for de bevarede repertoirer. Minimalt påvirket af musikalsk teori.
Improvisation spiller sandsynligvis en stor rolle i udførelsen og er sandsynligvis afgørende for en række sangtyper (f.eks. fortællende sange ‘nyhedsbreve’).
Kunstsang (monofon) – dens rolle (fra troubadourer og trouvèrer) er til en vis grad overtaget af den flerstemmige sang, men repertoiret nyder stadig stor agtelse og udføres af specialister.
I italiensk kultur har den improviserede kunstsang den højeste status og dominerer scenen ved hofferne.
Res facta, nedskreven musik i en nogenlunde entydig notation – har en lang historie (siden ca. 1200) og en kompleks, ofte selvmodsigende teoridannelse (f.eks. sammenblanding med teorien for monofon musik), teorien lever i flere tilfælde sit eget liv med hang til at systematisere og reformere musikalsk praksis.
Mange genrer (kirkelige, verdslige og hybrid) med de højeste kunstneriske ambitioner og udført med stor selvbevidsthed, dristighed og eksperimenterelyst fra ophavsmændenes side.
Også ‘dagligdags’ flerstemmighed (provinsiel, retrospektiv, ulærd), dels musik der bare fungerer (i kirker, klostre mv. uden for centre, i teatret, på markedspladsen osv.), hvor særlige hensyn (f.eks. til teksten) gjorde en nedskreven version praktisk, og dels musik der skal træde i stedet for den lærde musik i mindre velstående institutioner – som har de samme ambitioner som den ‘store’ musik, men befinder sig uden for de lærde traditioner.
Improviseret flerstemmighed – den ‘normale’ flerstemmighed er grundlaget for res facta, omfatter de samme genrer fra ‘dagligdags’ musik, populær- såvel som andagtsmusik, til kompliceret cantus super librum (sang over bogen) ved store institutioner i f.eks. alternatim messer, Magnificat eller hymner, der kræver samme tekniske færdigheder som den mest ambitiøse res facta.