Start

General index of music editions

Materialer

Links

Recent publications

Coppini, Musica tolta 1607

Editions and papers
on this site:

Copenhagen Chansonnier

Complete Works of Gilles Mureau

Amiens MS 162 D

Uppsala MS 76a


Papers on

Basiron’s chansons
Busnoys & scibes PDF
Caulaincourt
Chansons in Fa-clefs
Chansoner på nettet
Fede, Works
Dulot’s Ave Maria
Open access 15th c.
MS Florence 2794

 

 
Renæssancens musikkultur

Torsdag den 24. februar 2011, kl. 13.15

Oversigt over 1400-tallets musik – Gennemgang med musikeksempler (fortsat)

Josquin Desprez (ca. 1455-1521): Missa Pange Lingua - Gloria a 4, messesats, i messen parafraseres en hymne i alle stemmer (ca. 1505-10), sent værk, alle stemmer konsekvent lige vigtige, megen brug af imitation, korte tekstnære motiver bearbejdes, tendens til ostinato-virkninger. Den klare og konsise stil bliver forbillede for en stor del af det følgende århundrede, især i mængder af motetter, katolske som protestantiske. Gloria findes på denne cd, track 4:

http://kb.naxosmusiclibrary.com.ep.fjernadgang.kb.dk/catalogue/item.asp?cid=E8639

Josquin Desprez: Missa L'homme armé Sexti toni - Agnus Dei III er kulminationen på den firestemmige messe for seks stemmer: Den består af tre kanons. Tenor og bas synger på samme tid melodiens B- og A-stykke forlæns og baglæns, superius og altus har hver sin unisone ‘fuga ad minimam’ over de samme frie motiver, som først veksler og siden indhenter hinanden til en firestemmig fuga ‘ad minimam’. Resultatet er en tæt kontrapunktisk konstruktion, der klinger som en improviserer klangskulptur. Melodien er væk, er blevet til et contrapunctus-skelet i i dybe stemmer, hvorover fire stemmer i bølger udciselerer akkorder helt uden dissonanser og kadencefigurer. Det er blevet til en klangkomposition.

Se videre min artikel ‘Josquin og stemmernes klang. Et forslag om analyse af vokal instrumentation’ Musik & Forskning 27 (2002) s. 7-24 (pdf-fil), og David J. Burn: ‘« Nam erit haec quoque laus eorum » Imitation, Competition and the « L’homme armé » Tradition’ Revue de Musicologie 87 (2001) s. 249-87 (resume).

Denne sats findes her, track 6:

http://kb.naxosmusiclibrary.com.ep.fjernadgang.kb.dk/catalogue/item.asp?cid=E880

Det samtidige syn på renæssancens - den nye kunsts - begyndelse: Le Franc, Tinctoris og Alberti.

Dagens tekst var

Reinhard Strohm: ‘Music, Humanism, and the Idea of a »Rebirth« of the Arts’ i Reinhard Strohm & Bonnie J. Blackburn (eds.): Music as Concept and Practise in the Late Middle Ages (The New Oxford History of Music. New Edition. Vol. III.1) Oxford 2001 s. 344-405

De vigtigste punkter, se videre min kommentar – i ekspres-resume:

En mosaik af kilder fra skrifter om kunst, litteratur og musik til belysning af tankegangen o. 1440

Forestillinger om udvikling og ‘genfødsel’, kunstarternes fællesskab og status, national tankegang og skillelinier

Forholdet til ‘forgængere’ - imitatio (hyldest og konkurrence)

Tinctoris - samling af ideer om musik, skabelsen af en historie (genealogi), musikkens fællesskab med andre kunstarter

Martin Le Franc som kilde til musikhistorisk viden, humanist, ‘nationalist’

En konstrueret historie? Reel - nødvendig (af kulturelle grunde, af politiske?) - påviselig?

inden da

Gennemgang af en hovedkilde til kunstsynet i 1430'erne (den “2, bølge i renæssancen”):

Leon Battista Alberti (1404-72): Della Pittura, Firenze 1436 (efter Leon Battista Alberti (Lise Bek, ed.): Om billedkunsten. København 2000, s. 243-44): Prolog til Filippo Brunelleschi (tekst).

Illustrationer:

Domkirken i Firenze, S. Maria del Fiore med kuplen af Brunellesci, indviet 1436 mv.

Om billedhuggeren Donatello (1386-1466), en af de vigtigste kunstnere i den florentinske renæssance, ansvar for en stor del af udsmykningen i domkirken, bl.a. sangerpulpituret (og orgel pulpituret af Luca della Robbio) (se tekst og mange illustrationer på http://www.artchive.com/artchive/D/donatello.html og http://www.wga.hu/bio/d/donatell/biograph.html.

Donatello som dyrker af såvel det skønne i figurerne, det grimme, frygtindgydende og det ekspressive, dristighed i figurbrugen.

Om Donatellos sandsynlige forbindelse med Du Fay og sammenhængen mellem Du Fays messe til Sankt Antonius fra Padova (3v) og indvielsen af Donatellos Antonius-alter i Padua den 13. juni 1453, se David Fallows: Dufay. London 1982/87 s. 66 ff (se også Du Fays biografi).

Om Paolo Ucello (Firenze 1397-1474): Fem berømte mænd: Giotto, Ucello selv, Donatello, Manetti og Brunelleschi (1450, Louvre),en sluttet gruppe af tre samtidige kunstnere)maler, billedhugger og arkitekt), en glorværdig forgænger (Giotto) samt matematikeren Manetti, der især huskes som Bruneleschis biograf. Ucello var stærkt optaget af perspektivets muligheder; eksempel hans enorme fresko (5 x 8 m) af John Harkwood fra 1436 i Domkirken i Firenze se videre http://www.wga.hu/bio/u/uccello/biograph.html

En ny site med megen kunst, også fra renæssancen, i høj oplløsning, prøv
http://www.googleartproject.com/

START