Start

General index of music editions

Materialer

Links

Recent publications

Coppini, Musica tolta 1607

Editions and papers
on this site:

Copenhagen Chansonnier

Complete Works of Gilles Mureau

Amiens MS 162 D

Uppsala MS 76a


Papers on

Basiron’s chansons
Busnoys & scibes PDF
Caulaincourt
Chansons in Fa-clefs
Chansoner på nettet
Fede, Works
Dulot’s Ave Maria
Open access 15th c.
MS Florence 2794

 

 
Renæssancens musikkultur

Torsdag den 10. februar 2011, kl. 13.15

Oversigt over 1400-tallets musik

Man kan studere ændringer i musikken i 1400-tallet ved at se på:

forholdet til nodeskrift (fra eksklusiv Ars subtilior til trykte noder o. 1500) - her blev vist eksempler på nodeskrift (“ars subtilior”) fra o. 1400: Antonio Zacharias da Teramo, Sumite, karissimi (se nedenfor), Baude Cordie, Belle, bonne, sage a 3 (rondeau i hjerteform), Jacques Senleches, La harpe de melodie (virelais i harpeform, kanon i overstemmer); fra Chigi Codex (Roma Bibl. Apostolica Vatica, MS Chigi C.VIII.234 - o. 1500), Johannes Ockeghem, Missa Prolationum; trykt node, Motetti libro quarto (Venezia, O. Petrucci, 1505), Josquin Desprez, Ut Phebi radiis.

forholdet til klang (opbygning af tradition, specialisering og genrebevidsthed)

forholdet til design/konstruktion af forløb (samme)

forholdet til identitet (en kunsthistorie opbygget af enkeltindividers indsats, berømmelse, lærer-elev forhold)

forholdet til historie (afgrænsning til fortiden, fremhævelse af udvikling)

“Paradokser“ når man se på begyndelsen og slutningen af 1400-tallet

Ars nova (ars subtilior) – musikken er i sin substans (contrapunctus-skelet) forholdsvis enkel (der findes meget kendte undtagelser herfra), men dens overflade fremstår meget kompleks i notation, måske var dens klingende overflade også meget kompleks.

Kunstfærdig musik fra 1460erne og frem – musikken er i sin substans meget kompleks, notationen forholdsvis enkel, men fjernet fra offentlighedens forståelse ved hjælp af latinske kanons mv., som bliver opløst, gjort forståelige ved hjælp af resolutio eller lignende, når musikken bliver offentliggjort (typisk udkommer i trykt version). Den klingende overflade er tilgængelig for brede kredse.

Oversigt over 1400-tallet - grafisk oversigt, se pdf-fil, (blev udleveret på papir i timen, gennemgås kort næste gang), og en kort kommentar hertil (vist på overhead).

Historiske stikord (se hertil ud over leksikon-artikler en kronologisk opstilling og historiske kort (PDF'er)).

Det store skisma – Perioden hvor pavemagten faldt i grus. 1308 flyttede pavehoffet med Clement V til Avignon. 1378 valgtes Urban VI til pave i Rom, mens en anden fraktion valgte Clement VII i Avignon, senere i begyndelsen af 1400-tallet hele tre paver! Først løst da Konciliet i Konstanz (1414-18) i 1417 valgte Martin V til eneste pave i Rom, holdt ikke længe, kun til konsiliet i Basel o. 1440.

Hundredeårskrigen 1337-1453 mellem England og Frankrig, i starten en arvefølgestrid om den franske trone, senere snarere om indflydelse på kontinentet og kontrol med handelsveje, foregik sporadisk på fransk grund; især i de første årtier af 1400-tallet havde England stor indflydelse på den nordlige del af Frankrig.

(gøre færdignæste gang)

Gennemgang med musikeksempler

Antonio Zacharias da Teramo (omkring 1400): Sumite, karissimi a 3, latinsk sang (ballade). Teksten er en rebus, der kan opløses: “Recommendatione Zacharias” (Z anbefaler sig), en meget musiker-intern sang med ekstrem brug af synkoper frembragt af en meget præcis notation i sorte, røde og hule røde noder (rød = minus en tredjedel af værdien, hul rød yderligere en fjerdedel fjernes fra semibreves), meget vanskelig at udføre – eller en meget nøjagtig gengivelse af en ret fri udførelse af en enkel komposition, hvor stemmerne på skift improviserer ‘lækre’ detaljer. Komponisten er italiener, men behersker til fuldkommenhed den franske stil, knyttet til pavehoffer i Rom og Bologna, døde sandsynligvis under konciliet i Konstanz. (Facsimile, tekst og nodeeksempler findes i artiklen af Donald Greig: ‘Ars Subtilior repertory as performance palimpsest’ Early Music 31 (2003) s. 196-209) - kan findes gennem KB's e-resourcer.

Sangen er på en måde en “opførelse i skrift”, hvor en klingende realisering slet ikke er nødvendig for at en stor del af sangens potentiale kan realiseres. Som læsemusik er den også meget selvbevidst og eksklusiv, absolut ikke tilgængelig for musikere som ikke beherskede den sidste nye, meget raffinerede måde at notere musik på.

Francesco Landini (ca. 1325-97): Angelica biltà 2v, enkel ballata for to stemmer, begge melodisk og tekstnært komponeret, regelmæssig, tenor holder sig inden for et begrænset omfang, udsmykning af cantus uden synkoper (holder sig hele tiden inden for ‘takststregerne’).

John Dunstaple (ca. 1390-1453): Quam pulchra es a 3, motet, enkel udsættelse af tekst fra Højsangen (antifone) uden brug af en i forvejen eksisterende melodi, treklangpræget, kontrollerede dissonanser, følger teksten tæt i en slags recitation, fremhævelse af mening, fermat-steder (findes i Atlas: Anthology).

“Den nye internationale stil” (især lanceret som historisk forklaringsmodel af Reinhard Strohm i The Rise of European Music): kan opfattes som en sammenflydning af elementer fra ars nova, italiensk, engelsk og nordfransk musik – mulige faktorer: det store kirkemøde i Konstanz 1414-18, det engelske styre i Nordfrankrig med hof i Paris (Dunstaple og Binchois), men først og fremmest musikernes stærkt øgede rejseaktivitet som følge af at de sydlige hoffer begyndte at opbygge musikalske institutioner ved overgangen til fyrstestyrer i de små stater som tidligere havde været republikker eller despotier, og da gerne med først og fremmest det burgundiske hof som forbillede.

John Dunstaple: Veni sancte spiritus / Veni creator a 4, isorytmisk motet over hymnen “Veni creator spiritus”, hvoraf tenoren udsætter 2 gange 11 noder. Disse er ordnet i 3 color og 6 talea; i hver color formindskes tenors varighed i forholdet 3:2:1. Superius parafraserer samtidig melodien (har de 11 første noder af melodien som grundlag for den indledende duo), men synger teksten fra sekvensen “Veni sancte spiritus”, superius forsætter med at citere “Veni creator”, hvor tenor holder pause i starten af hver talea, så hele hymnen bringes på den måde (meget hørbart for den der kender melodien ud og ind). Overstemmerne er også isorytmiske i hver color (dvs. samme rytme i talea 1 og 2, og derefter en ny rytme i talea 3 og 4 osv.). Teksten til hymnen “Veni creator” synges af den melodisk frie contratenor. Motetten er til Pinsedag, hvor de 11 disciple afventer Helligåndens komme. Lyrisk fleksibel melodik, mange fuldstændige treklange, mange melodiske treklangsbevægelser (motetten findes i Atlas: Anthology, og den gennemgås i Atlas: Renaissance Music s. 15-19).

For at opfylde motettens litugiske funktion samt at skabe en kunstnerisk fremhævelse af den vigtige festdag, Pinsedag, havde det været nok at få dygtige sangere til at fremføre hymnen i cantus super librum (improviseret flerstemmighed over kirkesang) i den grad af kunstfærdighed, som sangerkorpsets dygtighed muliggjorde, men Dunstaple gjorde meget mere ved at udarbejde den som en nedskreven komposition. Han kombinerede og samlede elementer og hensyn:

fra liturgien en hymne og dens melodi,

teksten fra en sekvens til samme lejlighed,

en strukturbærende tenor med symbolsk udvalg af toner fra melodien,

hørliggørelse af hymnen i superius’ indledninger,

raffineret struktur, isorytme, isomelik, acceleration, treklangsbaseret samklange, enkle melodiformler, smidig rytmik, logik,

hvem henvendte han sig til? med det kunstfærdige: til kolleger og de lærde; med citaterne af hymnen i superius og gennem motettens velklang: til alle i kirken.

Vi finder her en sammensmeltning af meget forskellige hensyn og dagsordener: en liturgisk, en musiksyntaktisk, en lærd, en musiknydende og en almen ’kirkegængeragtig’ (noget rart og genkendeligt at lytte til, som passer ind i gudstjenesten). De dagsordener forenes i noget vi sagtens kan kalde et værk med en stærk identitet, med en tydelig ophavsmand, og en egen skæbne som kun kan formidles gennem skrift.

Denne motet og Dunstaple's Quam pulchra es kan høres i Naxos Music Library på denne cd (track1 og 11): http://kb.naxosmusiclibrary.com.ep.fjernadgang.kb.dk/catalogue/item.asp?cid=8.557341

START