Strygekvartetten - den mest klassiske musik
BA projekt, BA musikvidenskabeligt emne 2 eller 4, KA frit emne, KA tilvalg mv. (fagelementerne 125, 129, 130, 136, 137, 139, 431, 432, 435, 438, 441, 442).
Torsdage kl. 13-15 i lok. 9 med mulighed for udvidelse til kl. 16 med gennemhøring af værker. Første gang den 9. september 2010.
Strygekvartetten står nok som det mest “langhårede” fænomen i det klassiske vesteuropæiske repertoire. Der kan næppe være tvivl om at genren gennem århundreder har udfordret komponister til at yde det ypperste enten i forsøget på at leve op til hæderkronede traditioner eller ud fra ønsket om at overvinde forstenet musikalsk tænkning. Den har samtidig en dobbeltrolle som bærer af en kultiveret udøvelse af amatørmusik og af en dyrkelse af internationale stjerneensembler. At lade fire strygeinstrumenter spille sammen har skabt en forbløffende musikalsk identitet, som man kan elske eller hade, og som det altid er krævende at forholde sig til. Hovedemnet for kurset bliver en undersøgelse af genrens etablering i 1700-tallets anden del med Haydn. Mozart og Beethoven, men der vil også blive enkelte nedslag i dens senere historie for at illustrere dens vidtforgrenede senere historie. Emnet ”strygekvartet”s mange facetter giver muligheder for at opstille projekter og opgaveemner af mange typer (inkl. historie, genre, reception, analyse, social kontekst osv).
Kursusoversigt
Kursets emne er næsten ubegrænset. Ingen har tal på hvor mange strygekvartetter der er komponeret gennem de sidste 250 år, og næppe nogen har et overblik over deres stilistiske spredning. Jeg forestiller mig at første halvdel af kurset (indtil efterårsferien) skal være en indkredsning af genrens karakteristika i den periode, hvor strygekvartetten etablerede sig, i anden del af 1700-tallet med Haydn og Beethoven som de vigtigste navne. Genrens styrke synes at være at den “leger” med nogle ret klare og vel etablerede forventninger hos sit publikum. Denne “forventningsramme” bliver vi nødt til at sætte os ind i. Spørgsmålet er blot hvordan?
Jeg lægger vægt på en ganske høj grad af studenterstyring, og vil lade kursets forløb afhænge af dels deltagernes forudsætninger og forventninger og dels den balance mellem det musikinternt analytiske og undersøgelsen af den historiske kontekst, som vi kan blive enige om. Derfor skal vi første undervisningsgang fastlægge nogle rammer for kursets sigte og ambitionsniveau.
Anden del af kurset kan blive enten en uddybning af den “klassiske” kvartet eller punktnedslag i senere fortolkninger af genren.
9. september – Introduktion; situationen for instrumentalmusik i det tidlige 1700-tal; tidlige strygekvartetter; tilrettelæggelse af kurset, dets sigte og ambitioner.
16. september – Diskussion af lytteøvelsen; absolutismens fremvækst.
23. september – Oversigt over den musikalske situation i begyndelsen af 1700-tallet; Haydn, biografi; forlagenes rolle.
30. september – En indkredsning af strygekvartetten; Haydns op. 17 og 20.
7. oktober – Opera af forskellig slags; instrumentalmusikkens selvstændiggørelse; Haydn, op. 33 og Mozarts Haydn-kvartetter.
14. oktober – Haydns sene og Beethovens tidlige kvartetter; opgave emner
21. oktober - efterårsferie
28. oktober - Lytteøvelse 2; Beethoven
4. november - strygekvartettens sociale kontekst
11. november - Beethoven-receptionen og César Franck
18. november - Schubert, Brahms, Schönberg
25. november – opgaveseminar (Beethoven op. 59)
2. december – opgaveseminar
Bibliografi (foreløbig)