Seminar
Det intensive seminar fandt sted i ugen 19.- 23. oktober i nr. 1 i Klerkegade, hvor instituttet havde opstillet netadgang og computere ogbøger og noder fra biblioteket, og hvortil Det Kongelige Bibliotek havde leveret et vigtigt supplerende materiale. Arbejdet foregik hver dag fra kl. 10 med undervisers deltagelse indtil kl. 15. Der var mulighed for for de studerende for at arbejde videre med materialet ud over dette tidsrum.
Om mandagen blev materialet præsenteret og projektets elementer fordelt blandt de studerende. De øvrige dage bestod af 2-3 timers analyse, præsentation og diskussion og derudover af individuel vejledning – resten af tiden blev brugt til selvstændigt arbejde. Seminaret havde stor opbakning fra deltagerne, som alle var til stede under hele forløbet.
Følgende flerstemmige messer var genstand for analyse og diskussion under den overordnede synsvinkel “Hvordan forholder de sig til et værkbegreb?”:
Anonym (engelsk): Missa Caput (1440erne)
Guillaume Du Fay: Missa de Sancto Anthonio da Padova a 3 (1450)
Guillaume Du Fay: Missa Se la face ay pale (1452?)
Anonym (flamst / engelsk?): Missa Sine nomine (i MS Capella Sistina 14, o. 1460)
Johannes Ockeghem: Missa De plus en plus (o. 1460)
Johannes Ockeghem: Missa Prolationum (o. 1470)
Jacob Obrecht: Missa Fortuna desperata (1480erne)
Josquin Desprez: Missa Fortuna desperata (o. 1490)
Josquin Desprez: Missa Malheur me bat (o. 1500)
Josquin Desprez: Faysant regretz (1504?)
Josquin Desprez: Missa de Beata Virgine (1503-1510)
Pierre de la Rue: Missa de septem doloribus (o. 1500)
Resultatet af dette arbejde vil blive præsenteret ved en lille offentlig konference i slutningen af november, der samtidig skal fungere som den mundtlige del af eksamen.
Billeder fra seminaret - ved Krisztina