Den tidlige flerstemmige messe (1450-1500):
kunstværk eller brugsmusik?
Fredag 2. oktober, kl.12.15-14.30
Møde om tilrettelæggelse af intensivt ugekursus
Dagsorden
1) Projektdagbøger - eget ansvar, men PWCH rådgiver gerne.
2) Minileksikon og referater - resten lægges snarest her på siden, indgår i pensum; status se minileksikon og referater
3) Intensiv uge
Forløb blev diskuteret – detaljeret plan udsendes per mail
Log-in til MI's net bliver det første der etableres mandag formiddag v/Torben Lund
Nøgler – vi forsøger at få en ordning op at stå med et par nøgler til lokalet
4) Konference - interesse for generalprøve inden? JA
5) Projektet – ikke almindelige opgave- og problemformuleringer, men del i samlet projektforløb.
Messen som værk - projekt
Den flerstemmige messe er entydigt placeret som en udsmykning af kirkens liturgi, og genren er samtidig den musik, som tidens musikere investerede de største kompositoriske ambitioner i. Denne placering mellem brugsmusik og ambitioner, i spændingen mellem kirkelige og verdslige elementer, og i en sammenflydning af skriftlige og improviserede traditioner gør det svært for musikhistorikeren at forstå og beskrive genrens rækkevidde, ganske som den var svær at acceptere for mange af datidens teologer. Men forhindrer en stærk binding til liturgiske funktioner i praksis udviklingen af en stærk musikintern tradition og musikernes ambitioner om udødeligt ry i kraft af et “opus perfectum et absolutum”? Man kan også stille spørgsmålet: Er messens liturgiske binding tværtimod en tilskyndelse til udvikling af en selvreferende kunstmusik?
Den firstemmige messe over cantus firmus (Stikord):
Situationen med institutionel ligegyldighed/tolerance overfor musikkens udformning (improviseret/komponeret) - frihed?
Cyklus’ens forankring i overleverede former og procedurer - ensartet cf nyskabende, måske fremkaldt af forkærlighed for verdsligt forlæg
Spændingen mellem et verdsligt og et kirkeligt kunstnerisk udtryk
Originalitet - konkurrence - læremestre - historie
Søgen efter nye måder at organisere en cyklus
Hvad vil musikalsk selvreference sige i en liturgisk sammenhæng
Er det hele sket i 1460erne med Du Fay’s Missa L’homme armé, af en kompleksitet og længde (ca. 45’) som sjældent overgås
Fejlen ved Wegmans fremstilling af en “krise” omkring 1470: Inddrager kun liturgisk begrundet modstand, reflekterer ikke over om det ikke snarere er flerstemmighedens stigende værkkarakter, der bliver anstødelig.
Professionalisering og forenkling af udtryk hørt fra lytterens side
Med professionaliseringen ophæves til en vis grad og på sigt det individuelle, jfr. parodimesser over flerstemmige populære arrangementer såvel som af ældre motetter, chansoner og madrigaler (i 1500-tallet)
1. fase: cyklus’er byggende på traditionelle teknikker (Anonym Missa Sine nomine CS14)
2. fase: individualisering (Ockeghem, Du Fay)
3. fase: reference til andre komponisters værker, konkurrence
4. fase: profilering, næsten hver messe bringer nye greb og klange, stor stilspredning (Obrecht, Agricola, Josquin)
5. fase: Forenkling, direkte kommunikation med lytteren (med Josquins sene messer som eksempel:Missa Faysant regretz (over en to generationer ældre høvisk sang); Missa de Beata Maria Virgine (messe på gundlag af de liturgiske melodier)
Eksempler:
Anonym messe Sine nomine fra o. 1450-60 (Sanctus)
Du Fay: Credo fra Missa L'omme armé (1460erne) - Se html-version af powerpoint
Josquin: Agnus Dei fra Missa Malheur me bat (o. 1500)