Den tidlige flerstemmige messe (1450-1500) – kunstværk eller brugsmusik
(BA projekt, BA musikvidenskabeligt emne 2 eller 4, KA projekt, KA frit emne, KA tilvalg mv.)
Eksperimentalundervisning med elementer af projekt og seminar med afsluttende konference.
Emne: Den tidlige flerstemmige messe (ca. 1450-ca. 1500) og problemer ved at forstå dens forhold til begrebet “det musikalske værk”.
Den flerstemmige messe er entydigt placeret som en udsmykning af kirkens liturgi, og genren er samtidig den musik, som tidens musikere investerede de største kompositoriske ambitioner i. Denne placering mellem brugsmusik og ambitioner, i spændingen mellem kirkelige og verdslige elementer, og i en sammenflydning af skriftlige og improviserede traditioner gør det svært for musikhistorikeren at forstå og beskrive genrens rækkevidde, ganske som den var svær at acceptere for mange af datidens teologer. Men forhindrer en stærk binding til liturgiske funktioner i praksis udviklingen af en stærk musikintern tradition og musikernes ambitioner om udødeligt ry i kraft af et “opus perfectum et absolutum”? Man kan også stille spørgsmålet: Er messens liturgiske binding tværtimod en tilskyndelse til udvikling af en selvreferende kunstmusik?
For at give nogle stikord til indholdet, så drejer det sig om generationerne med navne som Guillaume Du Fay, Johannes Ockeghem, Anoine Busnoys, Jacob Obrecht og Josquin Desprez i spidsen. De skrev lange flerstemmige messe-cyklusser med brug af gennemgående cantus firmus eller på grundlag af eksisterende flerstemmig musik, og med såvel kirkelig som verdslig musik som udgangspunkter: “Missa Caput”, “Missa L’homme armé”, “Missa Ma maistresse” osv. Denne musik indbyder til analyse fra mange forskellige synsvinkler. Selvfølgelig kommer det rent tekniske i forgrunden (Hvordan opbyggede man så lange og komplekse kompositioner?), men også deres placering i et historisk forløb, forholdet til improviseret flerstemmighed, og ikke mindst forholdet til ideologiske, religiøse og filosofiske strømninger i århundredet op til reformationen trænger sig på.
For at belyse dette problemfelt vil kurset prøve ikke blot at behandle historiske og æstetiske spørgsmål men også at inddrage musikteoretiske og -analytiske vinkler. Kurset er tænkt som projektarbejde under vejledning, og deltagerne er tiltænkt en væsentlig indflydelse på forløbets tilrettelæggelse. Projektet kommer til at bestå af nogle få indledende forelæsninger kombineret med litteraturlæsning og udfærdigelse af enkle rapporter; herefter følger en uges (5 dage i uge 43) koncentreret projektarbejde i grupper eller enkeltvis i et lokale med udvalgte materialer (bøger, noder, fonogrammer), som danner baggrund for udarbejdelse af koncentrerede konferenceindlæg. Den afsluttende minikonference (eksamen med intern eller eksterne censur) finder sted i løbet af november måned. Det vil dog også være muligt på baggrund af kurset at skrive de sædvanlige frie hjemmeopgaver.
KURSET KRÆVER TILMELDING INDEN START (sidste frist for tilmelding er 7. september), OG DET HAR ET BEGRÆNSET DELTAGERANTAL (tilmelding ved indmeldelse i grupperummet på punkt.ku, “Messe2009”).
_____________
Plan indtil seminar:
1) Tre gange med forelæsning/litteraturgennemgang om baggrund, kontekst og forskningens stade samt gennemgang og lytning af eksempler, afsluttet med et møde om seminarets tilrettelæggelse ogidentifikation af hver gruppes/deltagers opgave og mål. - finder sted fredage kl. 12.15-15.00 i nr. 7, første gang den 11. september.
Indhold (foreløbigt, opdateres snarest):
11. september – Indledende om værkbegrebet; overblik over den historiske situation, samfund, institutioner, politik; musikgennemgang: Du Fay, Missa Reveillez vous og ballade; Dunstable, isorytmisk motet Veni sancte spiritus / Veni creator).
18. september – Om genrer i 1400-tallets musik; om forskningen; tonesystem, hexachord, modus og toner; overblik over messen i 1400-tallet; Contrapunctus, kernesats og kadencer; analyse og vokal instrumentation.
25. september – Videre om messens historie; Verdsligt/kirkeligt; institutioner; komponistens rolle.
2. oktober – Møde om projektplaner, seminar. projektdagbog mv. – opsamling
2) Aflevering af korte rapporter om grundlæggende emner (genre, liturgi, teknik, begreber mv.): Mellem 1. og 2. forelæsning skrives megetkorte definitioner; efter 2. skrives lidt længere litteratur referater.
3) Seminar med intensivt arbejde i en uge (uge 43 19.-23. oktober): fem dage. hvor vejleder er tilstede f.eks. 10-15 i et projektrum (lokale nr. 1), hvor relevante materialer (litteratur, udgaver, facsimiler, fonogrammer) er samlet; der etableres en station med wireless adgang til net fra bærbare samt 2 staionære PCer med netadgang. Inden seminaret planlægges emnegennemgange, analysesessioner osv. Meningen er at alle deltagere holder sig a jour med alle andres projekter med henblik på at få en meningsfyldt helhed ud af arbejdet.
4) Nogle ugers efterbehandling og skrivning af koncentrerede indlæg med vejledning.
5) Resultater fremlægges i minikonference (indlæg af 20 minutters varighed efterfulgt af 10 minutters diskussion); evt. kan resultater offentliggøres i koncentreret form i en internetpublikation - vi sigter på november,
NB Fra starten fører deltagerne en projektdagbog, hvor der redegøres for læst stof og undersøgte materialer, samt for planer og ændringer i det individuelle projekt. – startes straks i et alment tilgængeligt tekstformat (.txt, .doc, .odt osv.)
Eksamen består af:
1) kort referat er(fra den indledende fase før seminaret)
2) projektdagbogen i en læseligt redigeret from
3) skriftligt materiale og mundtlig fremlæggelse ved minikonference
Denne eksamensform kræver dispensation fra studienævnet, som blev givet ved mødet den 25. maj 2009. Se PDF.